Fáránn ræingur mælti rán og regin

  • Jón Axel Harðarson Háskóli Íslands
orðsifjar, orðsifjafræði, nafnorð, lýsingarorð

Heimildir

Aasen, Ivar. 1965. Norsk Grammatik. Omarbeidet udgave af „Det norske folkesprogs grammatik" [1848]. 3. uforandrede udgave. Kristiansand.

Alexander Jóhannesson. 1923-1924. Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík.

Árni Helgason. 1822. Helgidaga Predikanir I—II. Viðeyjarklaustri.

Ásgeir Blöndal Magnússon. 1989. Íslensk orðsifjabók. Orðabók háskólans. Reykjavík. Cleasby, Richard - Gudbrand Vigfusson [Guðbrandur Vigfússon] - Sir William A. Craigie. 1957. An Icelandic-English Dictionary. Initiated by Richard Cleasby, Subsequently Revised, Enlarged and Completed by Gudbrand Vigfusson. Second Edition with a Supplement by Sir William A. Craigie. Oxford.

De Vries, Jan. 1962. Altnordisches etymologisches Wörterbuch. 2. verbesserte Auflage. Leiden.

Dl = Diplomatarium Islandicum. Íslenzkt fornbréfasafn. Kaupmannahöfn og Reykjavík 1857-.

DN = Diplomatarium Norvegicum. Norskt fornbréfasafn. Christiania/Oslo 1847-.

Feilberg, Henning. Frederik. 1886-1914. Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål. I-IV Kjøbenhavn.

Finnbogi Guðmundsson (útg). 1965. Orkneyinga saga. Íslenzk fornrit XXXIV Reykjavík.

Finnur Sigmundsson (útg.). 1960. Stakar rímur frá 16., 17., 18. og 19. öld. Rit Rímnafélagsins IX. Reykjavík.

Friis, Achton. 1936-1937. Danmarks store Øer. I—II. København.

Fritzner, Johan. 1886-96. Ordbog over Det gamle norske Sprog. I—III. Omarbeidet,

forøget og forbedret Udgave. Kristiania. [2. útg. 1954, 3. útg. 1975. Osló].

Guðbrandur Vigfússon (útg.). 1887. Icelandic Sagas (and Other Historical Documents Relating to the Settlements and Descents of the Northmen on the British Isles). Vol. I: Orkneyinga Saga and Magnus Saga. London.

Gunnlaugur Oddsen.1819. Ordabók, sem inniheldr flest fágiœt, framandi og vandskilinn ord, er verdafyrir í dønskum bókum. Höfn.

Gunnlaugur Oddsen. 1822-23. Leidarvísir til ad lesa hid Nýa Testament med gudrœkni og greind, einkum handa ólærdum lesurum. I—II. (Þýðing Gunnlaugs Oddsen o. fl. á Rasmusi Møller 1820). Höfn.

Hellquist, Elof. 1891. Bidrag till l¨aran om den nordiska nominalbildningen. Arkiv för nordisk filologi. Bls. 1-62, 142-174.

Hellquist, Elof. 1948. Svensk etymologisk ordbok. 3. uppl. Lund.

Hovden, Anders. 1902. Bonden. 2. uppl. Kristiania.

Hreinn Benediktsson. 1972. The First Grammatical Treatise. Málvísindastofnun Háskóla Íslands, Reykjavík.

ÍO = íslenzk orðabók (handa skólum og almenningi). Ritstjóri: Árni Böðvarsson. Reykjavík 1963.

Jón Helgason (útg.). 1962. Íslenzk fornkvæði. Islandske folkeviser. I. Udgivet af Jón Helgason. (= Editiones Arnamagnæanæ. Series B, vol. 10). København.

Kahle, Bernhard. 1910. Die altwestnordischen Beinamen bis etwa zum Jahre 1400. Arkifför nordisk filologi 26. Bls. 142-260.

Kallstenius, Gottfrid (útg.). 1928. Efterskörd till Jonas Rugmans samling av isländska talesdtt. Uppsala.

Kluge, Friedrich. 1886. Nominale Stammbildungslehre der altgermanischen Dialekte. Halle (Saale).

Kock, Axel. 1896. Bemerkungen zum altnordischen Sprachschatz. Zeitschrift für deutsches Altertum und deutsche Litteratur 40. Bls. 193-206.

Larsson, Ludvig. 1891. Ordförrådet i de älsta isl¨anska handskrifterna. Leksikaliskt ock gramatiskt ordnat. Lund.

Levander, Lars. 1923. Om 'mytiskt väsen'. Nysvenska studier 3. Bls. 101-147.

LIV = Lexikon der indogermanischen Verben. Die Wurzeln und lhre Primärstammbildungen. Unter der Leitung von Helmut Rix und der Mitarbeit vieler anderer bearbeitet von Martin Kümmel, Thomas Zehnder, Reiner Lipp und Brigitte Schirmer. Zweite erweiterte und verbesserte Auflage bearbeitet von Martin Kümmel und Helmut Rix. Wiesbaden 2001.

Lundgren, Magnus Fredrik. 1878. Språkliga intyg om hednisk gudatro i Sverige. Göteborg.

Magnús Eiríksson (útg.). 1843. Fjórir þættir um Alþíng og önnur málefni Islendínga (gefnir út af Magnúsi Eiríkssyni og öðrum íslendíngum). Höfn.

Matthías Jochumsson. 1956-1958. Ljóðmæli. I. Frumort ljóð. II. Þýdd ljóð. Árni Kristjánsson sá um útgáfuna. Reykjavík.

Mayrhofer, Manfred. 1992-1996. Etymologisches Wörterbuch des Altindoarischen. Erster Teil: Ältere Sprache. Band I—II. Heidelberg.

Meid, Wolfgang. 1967. Wortbildungslehre. (= Krahe, Hans - Meid, Wolfgang. Germanische Sprachwissenschaft III). Berlin.

Munske, Horst Haider. 1964. Das Suffix *-inga/-unga in den germanischen Sprachen. Seine Erscheinungsweise, Funktion und Entwicklung dargestellt an den appellativen Ableitungen. Marburg.

Møller, Martin. 1611. Manvale De Præparatione ad Mortem. Þad er. Handbokar korn / Huørnenn Madurenn eige ad lifa Christelega / og Deya Gudlega. Skrifad j Þysku maale Af D. Martino Mollero. Med hanns eigenn Formaala. Enn nu vtlagt Þeim til Gagns og Gooda / sem slijku vilia giegna. 3. útg. Hólum.

Møller, Rasmus. 1820. Veiledning til en andægtig og forstandig Læsning af det Nye Testamente, isærfor ulærde Læsere. Höfn.

Noreen, Adolf. 1904. Altnordische Grammatik II. Altschwedische Grammatik mit Einschluss des Gutnischen. Halle (Saale).

Noreen, Adolf. 1905. Vårt sprak. Nysvensk grammatik i utförlig framstållning. III/2: Ljudlära (Fonologi). Fortsättning. Lund.

Noreen, Adolf. 1923. Altnordische Grammatik I. Altisländische und altnorwegische Grammatik unter Berücksichtigung des Urnordischen. 4. vollständig umgearbeitete Auflage. Halle (Saale).

Noreen, Erik. 1916-1918. 'vætte' och 'Pãoç hos Dio Cassius. Språkvetenskapliga sällskapets i Uppsala förhandlingar Jan. 1916-Dec. 1918. Bls. 45-58.

Nusvensk ordbok av Olof Östergren. I-X. Stockholm 1919-1972.

ODS = Ordbog over det danske sprog. Grundlagt af Verner Dahlerup. I-XXVIII. København 1919-1956.

OH = Gagnasöfn Orðabókar Háskóla íslands.

ONP/Registre = Ordbog over det norrøne prosasprog. Registre. Udgivet af Den arnamagnæanske kommission. København 1989.

Pokorny, Julius. 1959. Indogermanisches etymologisches Wörterbuch. I. Band. Bern.

Sievers, Eduard (útg.). 1878. Heliand. Halle (Saale).

Sigurður Nordal (útg.)- 1913-1916. Orkneyinga saga. I—III. København.

Skuld 1878 = Skuld. Íslenzkt þjóðmenningar-blað fyrir fréttir, stjórnmál, landhagsmál, fróðleik, skemtun og ýmislegar ritgjörðir. Ritstjóri: Jón Ólafsson. 2. árg. 1878.

Stefán Karlsson (útg.). 1983. Guðmundar sögur biskups. I: Ævi Guðmundar biskups, Guðmundar saga A. Editiones Arnamagnœanœ. Series B. Vol. 6. K0benhavn.

Stefán Ólafsson. 1885-1886. Kvæði I—II. Ritstjóri: Jón Þorkelsson. Höfn.

Sturl. 1878 = Sturlunga saga. I—II. Sturlunga Saga Including the Islendinga Saga of

Lawman Sturla Thordsson and Other Works. Edited with Prolegomena, Appendices, Tables, Indices, and Maps by Gudbrand Vigfusson. Oxford 1878.

Sturl. 1946 = Sturlunga saga. I—II. Jón Jóhannesson, Magnús Finnbogason og Kristján Eldjárn sáu um útgáfuna. Reykjavík 1946.

Sturl. 1988 = Sturlunga saga. I—III. Ritstjóri: Örnólfur Thorsson. (Ritstjórn: Bergljót Kristjánsdóttir, Bragi Halldórsson, Gísli Sigurðsson, Guðrún Asa Grímsdóttir, Guðrún Ingólfsdóttir, Jón Torfason, Sverrir Tómasson, Örnólfur Thorsson). Reykjavík 1988.

Thiele, Just. Mathias. 1843-1860. Danmarks folkesagn. I—III. Kiøbenhavn. ([Ny udg.] Ved Per Skar. København 1968).

Torp, Alf. 1919. Nynorsk etymologisk ordbok. Kristiania. (Uforandret opptrykk, Oslo 1963).

Von Sydow, Carl. Wilhelm. 1931. Sveriges och Finlands svenska folksågner. I: Nordisk Kultur IX. A. Folkevisor (utgjeven av Knut Liest0l). B. Folksägner och folksagor (utgiven av C. W. von Sydow). Bls. 113-139. København.

Vésteinn Ólason (útg.). 1979. Sagnadansar. Bókarauki: Lög við íslenska sagnadansa (Hreinn Steingrímsson bjó til prentunar). Reykjavík.

Wessén, Elias. 1963. Våra ord, deras uttal och ursprung. Kortfattad etymologisk ordbok. Stockholm.

Zachrisson, Robert E. 1915. The Suffix *-ingja in Germanic Names. Archiv für das Studium der neueren Sprachen 133. Bls. 348-353.

Útgáfudagur
2020-08-18
Tegund
Smágreinar